AACP logo

Træning for begyndere, juniorer og kvinder

Bliv bedre til wakeboard

Som medlem kan du frit deltage i træning der er både sjov og seriøs - her bliver du en del af fællesskabet 

Som medlem kan du deltage i træning. Vi tilbyder tre typer: 


Begynder træning

For dig der er nybegynder og måske lige har meldt dig ind i klubben. Her lærer du alt det basale på wakeboard, fra en træner med over 10 års erfaring.


Ud over, at du bliver bedre til at holde balancen, bliver mere afslappet og kommer rundt i svingene, har du til her til introtræning oplagt mulighed for at hænge ud med andre nye, så i er sammen om den dér følelse af at være begynder. 


Næste træninger i 2024 er: 


Torsdag 27. juni        17.00-20.00

Torsdag 4. juli           17.00 - 20.00

Søndag 4. august   10:00 - 13.00

Søndag 18. august   10:00 - 13.00

Torsdag 29. august  17.00 - 20.00  


Tilmelding er ikke nødvendig. Du skal blot dukke op i parken og være medlem.   

Juniortræning

For dig der er under 18 år


Der er træning for juniorer hver onsdag fra kl. 16.30 - 18.30 


-- Første træning er 1. maj 2024 -- 


Under vejledning fra to dygtige trænere, kan man til juniortræning blive en bedre wakeboarder, uanset om du lige er startet, eller har prøvet det før. 


Trænerne har erfaring i at tilpasse niveauet til den enkelte. 


Hvis du - eller du kender nogen - der har lyst til at prøve juniortræning, skal i bare komme hen til Aalborg Cable Park om onsdagen 16.30 og spørge efter juniortræneren. Man kan prøve det gratis første gang. 


Medbring håndklæde og badetøj. Resten af udstyret kan du låne gratis i Aalborg Cable Park.


Minimum alder er 10 år. ☀

Hold øje med AACP medlemsgruppe på Facebook

Somme tider vælger vores frivillige crew at åbne kabelparken uden for de faste åbningstider. Hvis det sker, skriver de et opslag på Facebook medlemsgruppen

Kvindetræning  

For dig der gerne vil blive bedre i et trygt og støttende miljø. 


Kvindetræning er hver onsdag fra kl. 18.30 - 20.30


-- Første træning er 1. maj 2024 --


I AACP er alle velkomne, uanset deres kønsidentitet eller udtryk. Målet med 'kvindetræning' er at skabe et rum hvor man kan føle sig fri til at være sig selv, udforske sit potentiale og have det sjovt på vandet, uanset færdighedsniveau.


Wakeboarding kan nogle gange virke intimiderende, især hvis man er ny. Ved at tilbyde dedikeret træning specielt for kvinder håber vi at fjerne mulige barrierer eller frygt, og skabe et miljø, hvor de kan føle sig opmuntret og styrket til at prøve nye ting og udfordre sig selv på vandet.


Med det sagt, er du velkommen uanset hvordan du identificerer dig, så længe du føler du hører til.


Meld dig ind i AACP Kvindetræning på Facebook hvis du  vil have opdateringer eller læse mere